Vi er...

Syvende Dags Adventistkirken er et anerkendt kristent kirkesamfund i Danmark. Ligesom andre kirker baserer vi vores tro på Bibelen, og derfor tror vi også, at Jesus Kristus er Gud, og at han døde for vores synder. I Danmark har vi ca 2.500 medlemmer og 44 menigheder (hvoraf den ene er på Færøerne), hvor vi mødes hver uge for at tilbede Gud og være sammen med hinanden. På verdensplan er vi hele 18 mio medlemmer, men endnu flere dukker op i vores kirker, som er åbne for alle – også for dig.

Selv om vi ikke er ret mange adventister i Danmark i forhold til befolkningens størrelse, så er det faktisk ikke usandsynligt, at du har mødt én af os eller har set en af vores kirker.

På forskellige måder har vi sat vores præg på samfundet. Vi har for eksempel flere friskoler rundt om i landet med mange elever, hvoraf de fleste ikke er fra adventistfamilier. Mange adventister er uddannede fysioterapeuter, fordi vi startede Skodsborg Fysioterapiskole, så måske er det en adventist du har fået massage af engang?

Vidste du for øvrigt, at Harvey Kellogg, der skabte cornflakes, også oprindeligt var adventist? Hvis du vil vide mere om os, så er den bedste måde dog helt sikkert at besøge os.

 

Vi tror…

Du er måske nysgerrig på vores tro, og vil gerne finde ud af hvad vi tror.

Her har vi samlet lidt omkring hvad vi tror på som adventister, hvor vi er anderledes end andre kriste, hvad vi har til fælles, og nogle af kernepunkterne der definerer os som Adventister.

 

SDAlogo

Links

adventist.dk
Adventistkirkens officielle hjemmeside. 

adra.dk
ADRA er Adventistkirkens verdensomspænde hjælpeorganisation. 

kskolen.dk
Adventistkirkens bibelbrevskole

danskbogforlag.dk
Kirkens forlag med kristne bøger, fokus på kristentro, familie og sundhed.

hjaelpeaktion.dk
Adventistkirkens indsamling til nødlidte

vejlefjordskolen.dk
På Vejlefjordskolen bliver skole og kristne værdier kombineret. Skolen har både børnehave, grundskole, efterskole og gymnasium.